Mange mennesker har brug for en bil til f.eks. at komme på arbejde eller transportere deres børn til og fra skole og fritidsaktiviteter. Andre kan bare ikke se sig selv cykle eller tage offentlig transport og må bare have deres egen bil. En bil kan dog være en meget stor investering, og ikke alle har umiddelbart råd. Læs med her, hvis du også gerne vil have hjul, men ikke synes, du har pengene til det. Vi guider dig til, hvordan du får råd.
Man kan naturligvis vælge at købe en ældre og brugt bil, og det kan for mange være en rigtig god løsning, hvis man ikke har penge til en ny bil. Der kan dog være fordele ved at købe en ny, da der ikke vil være reparationer den første lange tid, og man samtidig ved, at denne bil kan man have i mange år.
Spar sammen til bilen
En rigtig fornuftig tilgang til det at købe bil, og i det hele taget at købe noget, man ønsker sig, er at spare sammen til det. Det er naturligvis en mulighed at låne, og er der tale om en meget dyr bil, kan det være den eneste løsning, men ved et lån betaler man både renter og andre omkostninger, som løber op og bliver til mange penge. Det kan derfor bedre svare sig at oprette en fast overførsel i sin netbank til en konto specifikt til bil. Du kan evt. lave en kombination, således at når du har sparet f.eks. halvdelen eller to tredjedele af beløbet sammen kan du overveje at låne resten, så du ikke skal vente alt for længe på at kunne købe.
Invester og tjen penge
Du kan også overveje at tage et ekstra job for at skaffe penge til bilen eller du kan investere og på den måde tjene. Mange mennesker investerer i aktier for at tjene lidt ekstra, og det er ikke længere som i gamle dage, hvor man måtte ringe til sin bank og bede dem om at købe, nej i dag kan man med en aktie app selv foretage sine handler fra sin mobiltelefon. Der findes en række forskellige apps afhængig af, hvilke børser man ønsker at handle på og hvilke værdipapirer, man gerne vil købe.
Lej bilen ud, når du ikke bruger den
En metode, der bliver mere og mere almindelig at finansiere sin bil på, er at leje den ud, når man ikke bruger den. Med platformen Gomore kan du oprette en profil og leje din bil ud, når du f.eks. selv er på ferie eller i andre perioder ikke skal bruge den. Sådan kan du tjene ekstra penge, og denne praksis falder helt i tråd med tidens store fokus på deleøkonomi og begrænsning af klimaskader. Mange mennesker har i virkeligheden ikke brug for en bil fuld tid, og da kan det være en god løsning at leje en, når man har brug for det, og altså også at leje sin bil ud, når man ikke har brug for den.