INGEN FERIE SOM BILFERIE 

Dette indhold er sponsoreret

Her under corona har mængden af rejser og ferie været meget begrænset. De travle lufthavne har været tomme, og det ellers pulserende byliv i Europas populære feriedestinationer er sat på pause. Corona-pandemien har for alvor sat en stopper for de større forsamlinger, hvilket gør det rigtig svært at rejse ud i verden. Der findes dog stadig måder, hvorpå man få en pause fra livet på sofaen og komme ud og se lidt af naturen, og her er bilferien en rigtig god mulighed. Saml den nærmeste familie, pak bilen og kør afsted på eventyr, for selvom butikker, restauranter og storcentre er lukkede, så findes der få bedre ting til at give et nyt pust af energi til hverdagen end naturen.

 

Populære destinationer for bilferien

Bilferien har altid været en populær ferieform i Danmark, hvad end man har lyst til at udforske det danske landskab eller opleve andre spændende, ukendte kulturer. Danskernes foretrukne feriested har i mange år været Spanien, som byder på både sol og varme temperaturer, flot natur i form af bjerge, søer og nationalparker samt lækre sandstrande ved kysten af Alicante eller Malaga. Om du har har tid til at tage hele køreturen derned selv, eller foretrækker at flyve og så leje en bil i lufthavnen i Alicante, så har Spanien masser at byde på, selvom kulturlivet i storbyerne lige nu ikke er en mulighed.

 

Ferie i Danmark

Mange danskere har i disse tider også valgt at blive hjemme og holde ferie i Danmark, og også her er der rig mulighed for at udforske steder, man ikke har været før. Der er rig mulighed for at søge væk fra indendørsbegivenhederne og ud i naturen, hvad end du ender i toppen af Jylland for at gå en tur ud til Grenen, køre ud til vandet og få en is på de charmerende havne på Sydfyn eller udforske rundkirkerne på Bornholm.

 

3 gode råd inden afgang

Når man skal afsted på længere køreture i bil, er der mange ting man skal holde styr på, og det kan være svært, hvis ikke man har gjort sit forarbejde. Derfor har vi samlet tre gode råd til ting, du kan sørge for hjemmefra.

  1. Sørg for at pakke bilen godt, så det hele kan være der, og de nødvendige ting er nemme at tilgå. Det er en god ide at pakke de tunge ting nederst, og de lettere ting i bagruden af bilen.
  2. Kontrollér bilens generelle tilstand. Dette indebærer at sikre sig at vinduesvisker, bremser og sidespejle er i god stand. Husk også at tjekke trykket i bilens dæk, da det er vigtigt, at dette er tilpasset til antallet af passagerer og mængden af bagage.
  3. Sørg for at medbringe underholdning til turen. Køreturen i bil bliver en del sjovere, hvis der er noget at lave undervejs, så tænk gerne på, om I skal have for eksempel skærme med film til ungerne bagi. Derudover giver køresnacks og god musik altid godt humør på vejen.