Funktioner Der Burde Eksistere På Alle Nye Biler

Med denne artikel dykker vi dybere ned i de egenskaber vi alle ønsker at have på vores biler. Vi gennemgår kun de forskellige funktioner som allerede er blevet udviklet og sat på personbiler, så hvis du ser noget du bare må eje her på siden, kan du allerede finde en bil på markedet der har det klart til dig.

Alle disse funktioner gør vores liv lettere at leve, giver en mere behagelig køretur, eller får os til at se seje ud. Fra døre der åbner som på en superbil, til sikkerhedsfunktioner der automatisk bremser hvis man er på vej til at køre ind i noget. Det kan også handle om elektroniske enheder som indbyggede WiFi routere der lader os tjekke emails eller blive underholdt online af spil, såsom slots til de mange timers rejser hvor kedsomheden tager over når man ikke selv kører bilen, eller måske drømmer du om de moderne 360 graders kameraer der giver et komplet overblik hele vejen rundt om bilen.

Desværre er det de færreste brugte biler som kommer med disse spritnye funktioner, men så småt som de begynder at blive standard i flere og flere biler på det danske marked, kommer vi stille og roligt til at se brugtbilsmarkedet reagere også.

Læs mere nedenfor, og se om du har nogle af vores yndlings funktioner på din bil allerede!

Head-Up Display

Disse geniale tilføjelser til cockpittet sikrer at man kan bevare overblikket når man kører. Denne type display fungerer lidt ligesom et hologram, eller en projektor, og sender altså vigtig information op på forruden, så man ikke behøver skæve ned på speedometeret i tide og utide.

Vi elsker funktioner der både ser fede ud, men også hjælper på sikkerheden. Helt klart noget der kommer til at blive monteret i mange nye biler.

Sæder med massage

Hvis du pendler meget, ligger mange timer på motorvejen, eller ofte tager på bilferie eller i sommerhus har du nok oplevet at få ondt i ryggen efter nogle hundrede kilometer. Et sæde med indbyggede motorer der kan massere kroppen kan man undgå dette problem.

Selvom funktionen nok ikke bliver standard, er det stadig noget vi forudser flere og flere vælger at købe med som ekstraudstyr.

Parkeringsassistent

Uanset om man er en erfaren bilist eller ny i trafikken vil de fleste sætte pris på denne elektroniske medhjælper. Med kameraer og computerstyring kan man nu få parkeret bilen helt eller semi-automatisk i mange situationer.

Det kan gøre det lettere på de trænge parkeringspladser, og i takt med teknologien bliver bedre, vil forsikringsselskaberne sikkert også give lidt rabat på biler med denne funktion indbygget.

Trådløs opladning af telefon

Er der noget mere irriterende end at skulle løse knuder på mobilladeren i bilen? I flere biler, eksempelvis den nye Toyota Camry, bliver man nu fri for ledninger. Toyota har nemlig indbygget en smart trådløs oplader der virker på de fleste smartphones, og man ligger blot sin telefon det mest naturlige sted i bilen, og så lader den op helt af sig selv. Det kommer vi med garanti til at se mere af i de nye generationer biler.

Moderne USB opladere

I samme verden som den trådløse oplader nævnt ovenfor, føler vi alligevel at de moderne USB 3.0 opladere med 2 amperes ydelse fortjener en plads her på listen. De lader nemlig vores enheder markant hurtigere end de gammeldags af slagsen, og det kan gøre en kæmpe forskel når hele familien benytter bilens eneste ladeport.

Indbygget WiFi router

Siden det trådløse internet blev opfundet, er der nok blevet bandet og svovlet mange gange på grund af en upålidelig internetforbindelse. Og når vi tager på campingferie, eller selv når vi bare kører børnene i skole, kan mobilnetværket ikke altid følge med. Det skyldes til dels at antennen i vores enheder som smartphones og tablets ikke er særligt kraftige.

 

Med en indbygget WiFi router i bilen der kører på sit eget simkort kan man her få en kraftig antenne der kan holde signalet meget bedre. I forhold til den relativt lave pris for udstyret, kunne man godt forestille sig at dette bliver standard i langt de fleste nye biler på markedet.

Konklusion

Mange af de mest anvendelige funktioner der bliver udviklet i dag har med sikkerhed eller komfort at gøre, og selvom der stadig bliver nytænkt inden for seje bildøre, eller lækre designs, ser vi for tiden en tendens til at appellere til fornuften hos bilkøberne, i stedet for at satse på begejstringen for styling på bilen. Om det vil vare ved må tiden vise, men indtil da kan vi nyde godt af alle de elektroniske påfund.