Når bilen skal have nye sko på – find de rigtige dæk til din bil

//Når bilen skal have nye sko på – find de rigtige dæk til din bil

Din bil skal iføres det rette fodtøj, hvis den skal køre optimalt og ligge godt på vejene i alt slags vejr. Men hvilken slags dæk er de bedste til din bil? Og er det nødvendigt med sommerdæk og vinterdæk, eller er helårsdæk den rette løsning for dig? Det ser vi nærmere på her.

Helårsdæk – fordele og ulemper

De seneste år er der sket en udvikling inden for dæk. Egenskaberne ved sommerdæk og vinterdæk er smeltet sammen og mødes nu i samme dæk – helårsdækket – og der er efterhånden flere gode alternativer at vælge imellem. Fordelene ved helårsdæk er også til at få øje på, og de kan være den rette løsning for dig, hvis du ikke har et kørselsbehov, der stiller maksimale behov til dækkene, når vejret er kritisk. Med helårsdæk slipper du for at skulle skifte hjul to gange om året, og du sparer samtidig penge på kun at have et sæt fælge. Samtidig slipper du for at skøjte rundt på sommerdæk, hvis vinteren pludselig byder på sne og frost, før du forventer det. Generelt står du langt bedre fast i vinterføre, end hvis du kører rundt på sommerdæk.

Der er dog også ulemper forbundet med helårsdæk. Når man forsøger at lave et dæk, der er velegnet til kørsel i alt slags vejr, vil resultatet blive et dæk, der kun er nogenlunde til det hele. Hvis du færdes meget på vejene om vinteren og er en ivrig gæst på skisportssteder i Sverige, anbefales det at give bilen vinterdæk på. Helårsdæk kan nemlig skabe en falsk form for tryghed – netop fordi der ikke er tale om rigtige vinterdæk, fungerer de ikke optimalt på sneglatte veje. I Sverige er det desuden lovpligtigt at have vinterdæk på, og du kan derfor ikke køre lovpligtigt med helårsdæk i Sverige om vinteren. Heller ikke om sommeren fungerer helårsdæk optimalt, da de ikke styrer lige så godt som sommerdæk på en våd vej.  

Hvornår er sommer- og vinterdæk at foretrække?

Det anbefales som udgangspunkt, at man kører med dæk, der passer til årstiden. Om sommeren bør du derfor køre med enten sommerdæk eller helårsdæk. Helårsdæk har dog en længere standselængde på en våd sommervej, og helårsdæk fungerer derfor bedre om vinteren end om sommeren. Det er særligt på våd vej, at sommerdæk skal stå deres prøve. Derfor kan det være en god idé at studere forskellige dæktests for at finde de dæk, der bedst opfylder kravene til gode sommerdæk.

I Danmark er det ikke et krav, at man skal køre med vinterdæk, men det anbefales at køre med vinterdæk på sne- og isdækkede veje. Et vinterdæk er fremstillet af en gummiblanding, der bevarer sin smidighed, når temperaturen nærmer sig frysepunktet. Dette gør det muligt for slidbanens elementer at bevæge sig i forhold til hinanden, hvilket er vigtigt ved vinterkørsel, da det overfører flere styre- og bremsekræfter fra hjulene til vejene.    

Hvis du skal have skiftet dine dæk og er i tvivl om, hvilken slags dæk der passer til din bil, er det vigtigt at kende til de eksakte hjuldata på biler. På den måde sikrer du dig, at monteringen af dine dæk udføres korrekt.

2019-05-06T08:08:25+00:00