Har du fået arbejde udenfor byen? Står I overfor en snarlig familieforøgelse? Eller ønsker du blot lidt ekstra transportfrihed i din hverdag? Så er det måske også tid til, at du eller I bør anskaffe jer en bil. Men at købe en bil er ikke bare lige til. Der er mange ting, man bør tage i betragtning, når man står overfor sit første bilkøb, og der er mange fælder, man hurtigt kan falde i, som kan udfordre økonomien.
1. Planlægning og budgettering
Det kan næppe komme bag på nogle, at det er en dyr fornøjelse at købe en bil. Det er derfor vigtigt at man gør sig grundige tanker om, hvordan man vil finansiere den forholdsvis høje udgift. En bil kræver et stort månedligt indhug i økonomien, så man bør først og fremmest sikre sig, at dette er e mulighed. Herudover vil der ofte forekomme mange uforudsete udgifter til din bil samt forsikring, som du ligeledes bør budgettere med. Det er en god ide at snakke med både bilforhandler, forsikringsudbyder og bankrådgiver, når du skal budgettere dit bilkøb. Mange er nødsaget til at optage et lån til bilkøb, og låneudgifterne bør derfor også medregnes i det samlede budget.
2. Hvad skal bilen bruges til?
Når du har planlagt og budgetteret, hvor meget du har til rådighed til din nye bil, er du i en god position til at kigge efter din nye bil. Budgettet er det vigtigste udgangspunkt, når du skal vælge, hvilken bil, der passer til dig. Dog er det herefter vigtigt at tage dit daglige behov med i betragtning. Skal du køre langt? Skal du køre meget? Skal der være plads til to eller måske til en familie på fire? Det kan også være at pladsen i bagagerummet er særlig vigtigt for jer. Sørg for at have afstemt disse forventninger inden i fysisk tager ud og kigger på bilen, da det således bliver nemmere at vælge mellem de utallige modeller.
3. Vælg din første bil
Når de to første punkter er på plads, er det tid til at vælge din/jeres nye bil. Sørg for at sætte god tid af, til at kigge hos forskellige bilforhandlere. Måske kan i endda planlægge en rute og understrege de forhandlere, som i gerne vil forbi. Det er helt individuelt, hvilken bil, der vil være et godt førstegangskøb. Men der findes små fine 5-dørs biler, som er oplagte for jer, der blot gerne vil have en billig bil, til at opfylde jeres transportbehov. Tag f.eks. ud og prøv en WW UP, en Kia Picanto, en Renault Clio eller en Peugeot 208. Disse biler er alle sammen fornuftige førstegangskøb til singlen, parret eller den lille familie.