Det skal du huske på din kør-selv-ferie til Kroatien

//Det skal du huske på din kør-selv-ferie til Kroatien

Skal du på en kør-selv-ferie til Kroatien med hele familien? Kroatien er en af de mest populære rejsedestinationer for danskere, og mange foretrækker at køre derned selv. Det er ikke så mærkværdigt, at Kroatien er så populært et sted at holde ferie, da landet er præget af flot natur og lækker mad, og derudover byder landet på spændende kultur. Udover det kan du slappe af på de lange og helt fantastiske kyststrækninger, hvorfor en kør-selv-ferie til Kroatien bestemt må siges at være den lange køretur værd. Der er dog en lang række ting, du bør huske på, inden du sætter dig i bilen og kører til Kroatien med din familie. Disse kan du blive meget klogere på her i artiklen.

 

Sådan pakker du tasken med de nødvendige ting

Når man skal på kør-selv-ferie, er det først og fremmest vigtigt, at man husker at pakke alle de nødvendige ting. Det omfatter blandt andet en GPS, og her kan du med fordel indtaste alle de nødvendige adresser på forhånd, så du slipper for at gøre det på rejsen. Ydermere skal man naturligvis huske at medbringe pas, og udover det er det en god idé at have en førstehjælpskasse liggende i bilen. På en kør-selv-ferie kan man altid komme ud for mindre uheld, hvad end det er på selve ferien eller på den lange køretur derned, og i sådanne tilfælde er en førstehjælpskasse rigtig god at have. Selvom det er en smule traditionelt, er der i øvrigt mange danskere, der foretrækker at medbringe et gammeldags kort, da kan vise sig at være en stor hjælp, såfremt der ikke er strøm på GPS’en.

Vær opmærksom på vignetter og miljømærkater  

Du bør desuden være opmærksom på, at du skal huske vignetter, hvis du skal på en kør-selv-ferie til Kroatien. Disse skal du klistre i forruden på bilen, når du kører gennem Slovenien og Østrig. Hvad disse vignetter koster, afhænger af dit køretøj, samt hvor mange dage din ferie strækker sig over. Herudover bør du også være særligt opmærksom på, at mere end 40 forskellige byer i Tyskland har indført miljøzoner, hvorfor du skal købe et miljømærkat. Du har mulighed for at købe både miljømærkat og vignetter på FDM’s hjemmeside eller på forskellige benzintanke.

 

Husk at medbringe refleksvest og vær opmærksom på vejafgift

Foruden vignetter og miljømærkater skal du desuden huske at medbringe refleksveste, når du kører gennem både Kroatien, Tyskland og Østrig. Disse skal enten være grønne, gule eller røde, da de således lever op til EU’s standarder. Vestene skal altid være placeret et sted, hvor føreren nemt kan komme til dem, og de skal tages på i forbindelse med motorstop. Endelig skal det også nævnes, at man betaler vejafgift i Kroatien, hvor du kan betale med både euro, kuna og amerikanske dollars. Priserne på vejafgiften varierer meget, hvorfor du løbende bør øje med disse inden afgang. Du kan læse mere om kør-selv-ferie til Kroatien på https://travel-guides.dk/koer-selv-ferie-kroatien/.

2018-10-05T09:25:32+00:00